Amager Bio

Tirsdag 10. februar

St. Paul & The Broken Bones (US)

Om koncerten

Det umådeligt tight ensemble St. Paul & The Broken Bones er blevet verdenskendt blandt musikelskere for deres fængende liveoptrædener fyldt med passioneret vokal og elektrisk soullyd. Oktetten fra Birmingham, Alambama blev etableret i 2011, og består af Paul Janeway (vokal), Jesse Phillips (bas), Browan Lollar (guitar), Kevin Leon (trommer), Al Gamble (keyboards), Allen Branstetter (trompet), Chad Fisher (basun) og Amari Ansari (saxofon).

Bandet fik deres albumdebut i 2014 med værket Half the City, som introducerede indspilninger, der viste sig at være den helt rette modpart til deres frenetiske liveshows, herunder det platincertificerede hit “Call Me”.

Gruppen har fortsat udviklingen af deres lyd med hver eneste udgivelse lige siden, og har i dag et repertoire der favner over old-school soul ind i glinsende sommerfunk, tilsat glimt af vaskeægte disco. I 2022 udgav de det kunstinspirerede album The Alien Coast, der inkorporerede synths, psychedelia og samples – resultatet blev beskrevet som: “inventive, exciting, and compelling album that deserves and rewards multiple listens.” af mediet PopMatters.

St. Paul & The Broken Bones har delt scener med stjerner som The Rolling Stones, Lizzo, The Black Pumas og optrådt på prominente festivaler som Coachella, Lollapalooza, Glastonbury, Bonnaroo med flere. De fangede ligeledes Sir Elton Johns opmærksomhed, og gav en medrivende optræden til hans Oscar party.

De er et sonisk powerhouse kendt for deres genreknusende konvergens af rock & roll, soul, R&B, psychedelia og funk – og ikke mindst for deres intense og lidenskabelige sceneshows, hvor forsanger Janeways vokale rækkevidde og scenetilstedeværelse er i centrum. Med deres unikke lyd og autentiske tilgang har bandet cementeret sig som en værdig repræsentant for nutidens soulmusik. Glæd dig til at opleve dem i Amager Bio i 2026.

Medier

MT Jones UK

Om koncerten

MT Jones er en britisk singer-songwriter fra Liverpool, kendt for sin unikke blanding af moderne R&B og klassisk soul fra 60’erne og 70’erne. Med en stemme, der både er croonende og følelsesladet, har han skabt et tidløst lydunivers, der føles både nostalgisk og friskt. Han begyndte at spille klaver som barn og blev klassisk uddannet som 18-årig, men hans passion for soul og jazz førte ham ind i sangskrivning og liveoptrædener. MT Jones har turneret som sessionmusiker og samarbejdet med prominente navne som Eg White og Jonathan Quarmby. Hans debut-EP markerer ham som en af Storbritanniens mest lovende nye kunstnere.

Medier