Beta

Lørdag 21. februar

Cheap Jeep (INTL) + Strawberry Jesus (INTL)

Om koncerten

Cheap Jeep er tre musikere der former soniske landskaber hvor århundreders traditioner møder lovløs nysgerrighed. De cruiser direkte hen mod en solnedgang oplyst af klassisk country, jam-band-ild og neon-bluegrass-glans. Deres koncerter svinger mellem stille ømhed og løssluppen uro. Der vil være øjeblikke som er rå, øjeblikke som er nænsomme, øjeblikke hvor man kan synge med, og øjeblikke hvor man kan fortabe sig i de velskrevne og velarrangerede tekster.

Rick og Tom fra henholdsvis USA og Australien har gennem mange år spillet deres sange sammen, men med Cheap Jeep er en ny energi opstået – nu forankret af Mads’ kontrabas, Toms karakteristiske resonatorguitar og Ricks ekvilibristiske mandolin. Cheap Jeep trillede fra starten af direkte ud på landevejen og de har ikke set sig tilbage siden. I 2025 har de spillet på Cold Country festivalen, på Café Borre, på Farmen, på Råhuset og flere festivaler inklusive Brønshøj Sangskriver Festival og Spire Festival. Tilbage i april opvarmede de for den amerikanske kunstner Dean Johnson i Amager Bio. Uanset hvor de spiller, indtager de rummet og inviterer publikum ind i deres australsk-amerikansk-danske varme, mens de leverer smittende sange med bløde harmonier og første klasses musikalitet.

Siden deres dannelse i slutningen af 2024 har de allerede udgivet tre EP’er – Cheap Jeep 1, 2 og 3, som hver især fanger nye sider af deres lyd. De er både blevet afspillet på Radio Mars og P5 flere gange. Cheap Jeep er: Tom Dockray – guitar Rick Hauchman – mandolin Mads Bendsen – kontrabas

Medier

Strawberry Jesus

Om koncerten

Strawberry Jesus er alternativ folk-country med inspiration fra Americana-bevægelsen og kunstnere som Lucinda Williams, Emmylou Harris, Conor Oberst, Bonnie ‘Prince’ Billy og Bob Dylan. Efter i en årrække at have rullet den jordbær-farvede løber op, blev 2025 det år hvor Strawberry Jesus manifesterede sin debut. Med koncerter på Cold Country og Frigjort Festival og opvarmning for den amerikanske kunstner Lou Hazel på Loppen, blev den første single taget godt imod. Blandt andet af Ladies of Folk som spillede debutsangen ’It All Went South’ i deres program på Radio Mars. Den næste single ’Not Too Little, Not Too Late’ gav anledning til at det engelske magasin Americana UK omtalte projektet i deres serie Vox Continental om Americana-musik i Europa.

På BETA vil Strawberry Jesus optræde solo, men med mulighed for et par gæster… Man kan forvente en bred vifte af originale sange, med vokal og tekst i fokus og med et stilsikkert guitarspil bakket op af en hæsblæsende mundharmonika. Kom og oplev en omgang spirituel Americana med tekster fuld af dobbeltbetydning, sproglige spidsfindigheder og ærlighed direkte fra hjertet.

Medier