Beta

Fredag 9. april

Asger

Om koncerten

Asger skriver sange i øjenhøjde med sin egen generation. Med et ærligt og umiddelbart udtryk kredser hans tekster om forventninger, fællesskab og det at finde sin egen vej. Det hele pakket ind i fængende popmelodier med strejf af country og plads til de personlige fortællinger.
Med debutsinglen “Mandag Til Fredag” satte Asger ord på følelsen af at være fanget i hverdagens hamsterhjul. Sangen har siden opnået stor succes på Spotify Spotify uden større redaktionelle playlisteplaceringer eller fast radiorotation. Et gennembrud, der i høj grad er vokset frem gennem publikums egen interesse for musikken.

På tværs af Instagram og TikTok har Asger opbygget en følgerskare på omkring 38.000 gennem organisk indhold drevet af hans egen musik. Tidligere var han en del af den virale duo Kayo & Kuma, men står nu på egne ben med musik skabt i samarbejde med producerne Jules Wolfson (Nik & Jay, Burhan G og Joey Moe) og Emil Hanson.

Også på livescenen har Asger taget de første skridt. I september varmede han op for den amerikanske countrystjerne Drake Milligan i et udsolgt VEGA, og i oktober fulgte to supportkoncerter for Gavin DeGraw på Train og i Poolen.

Når Asger indtager BETA den 9. april, bliver det første gang, han står i front med sit helt eget headlinershow. Her får publikum mulighed for at opleve sangene live og komme tættere på artisten bag musikken. En ny milepæl for Asger, der nu tager skridtet fra streamingtjenesterne og de sociale medier til sin helt egen scene.

 

Medier