Amager Bio

Fredag 16. oktober

Jalen Ngonda

Support:

Brooke Combe
Om koncerten

Koncerten er arrangeret af Live Nation og Amager Bio & BETA. 
Billetsalget starter fredag den 13. marts klokken 11:00.

Jalen Ngonda står som en af nutidens mest overbevisende fornyere af soulmusikken – en kunstner, der med dyb respekt for genrens rødder fører den ind i en ny tid. Med sit andet album ‘Doctrine Of Love’ cementerer han sin position som både traditionsbærer og nyskaber: en sanger og sangskriver, der kanaliserer arven fra Marvin Gaye, Jackie Wilson og David Ruffin, men uden at forsvinde i nostalgi.

Albummet er spækket med selvtillid, elegance og et uimodståeligt swing. Titelnummeret sætter retningen med sin dansable energi og sin åbne fortolkning af kærlighed som filosofi, kode og livsholdning. Ngondas falset svæver ubesværet over stramme rytmer, strygere og guitarfigurer, der trækker tråde til både Detroit, Chicago og New Orleans i slut-60’erne.

Ngonda adskiller sig fra mange andre, samtidige retro-soulkunstnere med sin kompromisløse livsstil og æstetik. Han lever soulmusikken fuldt ud – fra vinyljagten og det analoge lydbillede til scenepersonaen som klassisk, velklædt gentleman. Live forener han musikalitet, karisma og følelse i optrædener, der føles lige så tidløse som de er nærværende.

Det kan de heldige opleve i Amager Bio.

Medier

Support:

Brooke Combe UK

Om koncerten

Brooke Combe er en skotsk sanger, sangskriver og multiinstrumentalist med en oldschool tilgang til soul. I 2025 fik hun sit gennembrud, da hun udgav det anmelderroste album ‘Dancing at the Edge of the World.’

Medier